Midt på Vesterbro ligger Sct. Matthæus Kirke, som er sognets ældste og største kirke. Kirkens imponerende rum gør, at mange søger kirken til vielser og dåb om lørdagen og ved den flotte højmesse om søndagen, hvor et stort kor løfter den klassiske søndagsgudstjeneste.

Kirkens akustik skaber rammerne for store, moderne events; og i samspil med det romantiske orgel tilbydes internationale orgelfestivaler, korkoncerter og kantategudstjenester.

Kirken har en bred vifte af tilbud: babysalmesang, forskellige gudstjenester til børn og konfirmander. Rum til fordybelse ved Mindfulnessgudstjenester og "Kulturen i Sct. Matthæus" – et mødested om kunst, kultur og kristendom. Samt "Åbent Atelier" til psykisk sårbare.